{"id":168,"date":"2024-06-04T18:25:19","date_gmt":"2024-06-04T17:25:19","guid":{"rendered":"https:\/\/helenecallesen.com\/?page_id=168"},"modified":"2024-06-04T18:25:19","modified_gmt":"2024-06-04T17:25:19","slug":"168-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/helenecallesen.com\/?page_id=168","title":{"rendered":""},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>LER P\u00c5 PAPIR<br>At tr\u00e6de indenfor i v\u00e6rkstedet hos den keramiske<br>kunstner Helene Callesen.<\/strong><br>Af Mads Callesen<br><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Oftest m\u00f8der vi kunstnernes v\u00e6rker p\u00e5 museer og gallerier eller for den sags skyld gengivet p\u00e5 de glittede sider i et kunstblad. V\u00e6rkernes rette element er dog v\u00e6rkstedet, atelieret: Det er her, kunsten bliver til. Det er her, vi ser, hvorfor kunstv\u00e6rk betyder kunstarbejde. Det er her, vi ser, at kunst ikke er erobrede m\u00e5l, men str\u00e6ben.<br>Tr\u00e6der vi indenfor hos den keramiske kunstner Helene Callesen, da er det netop v\u00e6rkstedet, vi tr\u00e6der ind i. Og dog forvirres vi i f\u00f8rste omgang \u2013 for hvilken slags v\u00e6rksted? Det ser ud som en keramikers v\u00e6rksted, lerets lugt af tyngde m\u00f8der os, men v\u00e6ggene domineres af, hvad der synes at v\u00e6re grafiske arbejder: \u201dHorisont\u201d, \u201dEn dr\u00e5be gul\u201d, \u201dEn k\u00e6rlig gr\u00e6nse\u201d, \u201dGlimmerler\u201d. Ser vi med \u00e5bne \u00f8jne, bliver det dog snart klart, at Helene Callesens arbejder slet ikke er grafik endsige er p\u00e5 glittede ark, men er to-dimensional keramik: Ler p\u00e5 papir.<br>Smager vi p\u00e5 ordene i den engelske betegnelse \u201dclay on paper\u201d, fornemmer vi allerede m\u00f8det mellem det tunge ler og papirets lethed og modtagelighed. Helene Callesen demonstrerer beredvilligt, hvordan hun lader ler og vand bev\u00e6ge sig rundt p\u00e5 papiret, og hvordan lerets fine korn da f\u00e6stner sig forskelligt. Og v\u00e6rkstedsg\u00e6sten erfarer, at med ler p\u00e5 papir som udtryksform, kan ikke enhver fort\u00e6lling fort\u00e6lles. Men hver eneste fort\u00e6lling,<br>Helene Callesens v\u00e6rker fort\u00e6ller, er fortalt i samtale med leret og lerets egenskaber. Se igen p\u00e5 v\u00e6rkerne her p\u00e5 siden!<br>Bibelen skildrer som bekendt Gud som en anden keramiker, der med sine h\u00e6nder former mennesket af den v\u00e5de lerjord og giver det \u00e5nd ved at bl\u00e6se sin \u00e5nde i dets n\u00e6sebor \u2013 siden da har enhver kunstner fors\u00f8gt at g\u00f8re Ham kunsten efter. I Helene Callesens tilf\u00e6lde er det helt afg\u00f8rende, at \u00e5nden kalder noget til live, som allerede p\u00e5 forh\u00e5nd findes i den v\u00e5de lerjord \u2013 kunst er ikke \u00e5nd h\u00e6ldt p\u00e5 flaske. Helene Callesen (f. 1981, uddannet p\u00e5<br>Danmarks Designskole p\u00e5 Bornholm, adskillige udstillinger) graver helst selv sin ler frem af jorden. Hun unders\u00f8ger og afpr\u00f8ver og overraskes. \u201dI en bestemt sort glimmerler befinder sig rent faktisk glimmer, men ogs\u00e5 en smuk gylden okker\u2026\u201d. N\u00e5r hun taler om at f\u00e5 \u201djorden til at danse\u201d, handler det igen om, at jorden, leret, materialet har sin egen vilje og raison d\u2019\u00eatre \u2013 kunstneren er den, der kalder det frem. Og s\u00e5 kan Helene Callesen dog ogs\u00e5 kalde kunsten for et vindue \u2013 et vindue til noget bag v\u00e6rket p\u00e5 v\u00e6ggen?<br>At tale om \u201dglemte, men gemte landskaber\u201d lyder anderledes p\u00e5 en keramisk kunstners v\u00e6rksted, end det ville lyde i et museumskatalog eller i en h\u00f8jstemt akademisk diskussion. Lugten af ler, f\u00e6rdige og uf\u00e6rdige v\u00e6rker omkring os, kollegaen fra nabov\u00e6rkstedet, som er forbi efter kaffe. For at finde det \u201dglemte, men gemte\u201d i sit ler er rejsen for Helene Callesen g\u00e5et til islandske vulkan\u00f8er, for leret rummer jo mindelser om naturkr\u00e6fters rasen<br>fra l\u00e6nge f\u00f8r menneskehedens epoke. Og rejsen er g\u00e5et til Tyrkiet og studier af de aller\u00e6ldste bondekulturers brug af leret \u2013 til byggeri, til v\u00e6gmaleri, til beholdere s\u00e5vel som skulpturer. Ogs\u00e5 denne historiske hukommelse, hvordan mennesker f\u00f8r os har haft fingrene i leret, er afg\u00f8rende for, hvad Helene Callesen \u00f8nsker at kalde frem. Hun kan tale om kunstens etik, at den er rettet mod det menneskelige.<br>For tiden er Helene Callesens v\u00e6rker og hun selv p\u00e5 rejse til Kina. I Henan-provinsen, hvor kinesisk civilisation traditionelt regnes for at have sin oprindelse, deltager hun fra december til marts i First Central China International Ceramics Biennale med 41 andre keramiske kunstnere fra 20 lande under overskriften Cont(r)act Earth. Men ogs\u00e5 vi har lov at v\u00e6re med. Er der l\u00e6ngsel i Helene Callesens v\u00e6rker? Er \u201dler p\u00e5 papir\u201d et m\u00e5ske<br>aldrig f\u00f8r set eksperiment? Ja til begge dele. For denne v\u00e6rkstedsg\u00e6st samler indtrykkene sig i ordet \u201derindring\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>LER P\u00c5 PAPIRAt tr\u00e6de indenfor i v\u00e6rkstedet hos den keramiskekunstner Helene Callesen.Af Mads Callesen Oftest m\u00f8der vi kunstnernes v\u00e6rker p\u00e5 museer og gallerier eller for&#8230;<\/p>\n<div class=\"more-link-wrapper\"><a class=\"more-link\" href=\"https:\/\/helenecallesen.com\/?page_id=168\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"><\/span><\/a><\/div>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-168","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/168","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=168"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/168\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":169,"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/168\/revisions\/169"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=168"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}