{"id":338,"date":"2024-06-06T11:48:39","date_gmt":"2024-06-06T10:48:39","guid":{"rendered":"https:\/\/helenecallesen.com\/?page_id=338"},"modified":"2025-02-09T07:28:55","modified_gmt":"2025-02-09T07:28:55","slug":"338-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/helenecallesen.com\/?page_id=338","title":{"rendered":""},"content":{"rendered":"\n

Interview med Helene Callesen af Nikolaj Callesen, 2023<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Du er i den seneste tid begyndt at arbejde mere figurativt, tegne, p\u00e5f\u00f8re maling, give de opst\u00e5ede m\u00f8nstre form. Fra ler og vand skaber billeder, til at du ogs\u00e5 i stigende grad styrer og interagerer med de grundelementer, vand, ler og papir. <\/strong>Fort\u00e6l lidt om hvordan det at arbejde med ler p\u00e5 papir er opst\u00e5et for dig i sin tid, hvad der fik dig til at holde fast i det i h\u00f8jere grad end det skulpturelle og hvordan det har udviklet sig til de seneste farvebilleder.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 2011 gik jeg fra at arbejde skulpturelt over til teknikken med ler p\u00e5 papir. Hvor mine skulpturelle v\u00e6rker forholdt sig til kroppens v\u00e6ren i rummet, ville jeg nu gerne afbillede sindets landskaber. Jeg havde arbejdet med fladen p\u00e5 kunstskoler f\u00f8r jeg blev keramiker, s\u00e5 det var ikke fjernt for mig at tage det op igen.<\/em><\/p>\n\n\n\n

I mine f\u00f8rste fors\u00f8g var mine lerbilleder rimelig styrede, p\u00e5 den m\u00e5de at jeg klassisk malede med leret \u2013 og jeg havde ogs\u00e5 menneskefiguren afbilledet. Men i min opm\u00e6rksomhed overfor lerets spontane iboende udtryk, havde jeg lagt m\u00e6rke til de rodlignende m\u00f8nstre, der opstod n\u00e5r det for eksempel l\u00e5 i vasken. Disse m\u00f8nstre var forunderlige og fascinerende for mig og jeg t\u00e6nkte at jeg m\u00e5tte kunne fastfryse dem p\u00e5 en flade.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg gik p\u00e5 opdagelse i disse spontane udtryk, der opstod n\u00e5r jeg p\u00e5virkede leret p\u00e5 forskellig vis og blev fuldst\u00e6ndig grebet af det arbejde og er det p\u00e5 sin vis stadig. Horisontlinjen \u2013 alts\u00e5 landskabet har v\u00e6ret mit udgangspunkt i lang tid. Her har det ofte v\u00e6ret p\u00e5 lerets pr\u00e6misser at disse billeder er blevet til. Jeg begyndte dog at savne at styre det lidt mere og ville gerne det mere figurative og fort\u00e6llende igen \u2013 s\u00e5 jeg er lidt tilbage til hvor jeg startede \u2013 denne gang pr\u00f8ver jeg dog b\u00e5de at lade lerets spontane udtryk komme frem samtidig med at jeg kan finde p\u00e5 at male med penslen.<\/em><\/p>\n\n\n\n

I lang tid brugte jeg kun den sorte ler \u2013 hvor der var en grafisk enkelhed i udtrykket, men jeg har savnet farven. Jeg har fors\u00f8gt med akvarel, farvekridt og farveblyanter og er nu begyndt at arbejde med den r\u00f8de ler frem for den sorte.<\/em><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg ser dine seneste v\u00e6rker, kan jeg sagtens se den r\u00f8de tr\u00e5d i dit arbejde, fra det enkle vand, ler og papir til at du engagerer dig mere i de opst\u00e5ende former med farve og tegning.<\/strong>Fort\u00e6l lidt om din oplevelse i processen af forholdet mellem det der opst\u00e5r n\u00e5r du tilrettel\u00e6gger for at det kan og det du styrer. Alts\u00e5 udefra set er din praksis meget lagt an p\u00e5 eksperimenteren og at gribe det opst\u00e5ede. Hvordan ser du p\u00e5 forholdet mellem det du kan styre og det der opst\u00e5r?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg har i lang tid v\u00e6ret optaget af surrealisternes automatteknikker \u2013 alts\u00e5 at lade det ubevidste styre indtil der opst\u00e5r udtryk jeg finder interessant. De tilf\u00e6ldigt opst\u00e5ede m\u00f8nstre er fascinerende for mig at iagttage og bruge i billederne. Samtidig styrer jeg det jo i sidste ende ved at stoppe processen og med horisontlinjen arbejde indenfor landskabstraditionen. Ind imellem har processen tilf\u00e6ldigt f\u00f8rt figurative elementer ind i billedet ogs\u00e5, hvilket jeg med gl\u00e6de har budt velkommen.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Men som sagt er jeg begyndt at styre indholdet i billedet mere nu. Jeg er mere bevidst om hvad jeg gerne vil have frem og pr\u00f8ver s\u00e5 stadig at g\u00f8re brug af lerets tilf\u00e6ldigt opst\u00e5ede udtryk. Ofte pr\u00f8ver jeg ogs\u00e5 at arbejde ud fra tekster. Jeg bilder mig ind at leret og jeg arbejder sammen om at f\u00e5 det endelige billede frem \u2013 vi er medkunstnere.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Du skriver at du interesserer dig for menneskelige eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l. Du er f.eks. optaget af skabelsesmyter, hvordan vores indre verden, kan man sige, genklinger i naturens f\u00e6nomener. Har du eksempler p\u00e5 skabelsesmyter, kunst eller litteratur du er s\u00e6rligt inspireret af?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg er optaget af menneskets forhold til verden og dermed eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg l\u00e6ser for eksempel nu her i Hartmut Rosas lille bog om det ukontrollerbare, hvori han refererer til flere t\u00e6nkere der beskriver hvordan det moderne menneske er blevet fremmed overfor verden blandt andet i vores fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00f8re verden nyttig og kontrollerbar. Maurice Merleau-Ponty siger vi er \u201daf verden\u201d og det er ogs\u00e5 det flere skabelsesmyter p\u00e5 tv\u00e6rs af kulturer poetisk beskriver.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg er opvokset i et grundtvigsk kristent hjem, hvor min far var pr\u00e6st og min mor efterskolel\u00e6rer og det er jeg pr\u00e6get af. Jeg er blevet p\u00e5virket af de salmer og h\u00f8jskolesange vi sang som barn og ung \u2013 de naturbilleder der bruges, fuglene og Grundtvigs kredsen om \u00e5nd og st\u00f8v, liv og d\u00f8d. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Det er de j\u00f8disk\/ kristne skabelsesberetninger, jeg i lang tid har v\u00e6ret optaget af. At mennesket skabes ud af jorden \u2013 leret og f\u00e5r indbl\u00e6st livs\u00e5nde i sig. I Anna Sophie Seidelins genfort\u00e6lling af skabelsesmyterne skriver hun: ” Han skabte dem af samme stof som verden, s\u00e5dan at de kom til at h\u00f8re til i verden og aldrig kunne blive kede af den.” Det synes jeg er vidunderligt smukt. Vi kan ikke uden det ophav, vi er forbundet med \u2013 naturen, materien, jorden – verden. Egentlig er vi dannet af stjernest\u00f8v, hvilket ikke g\u00f8r det mindre smukt. Vi er en del af kosmos og m\u00e5 passe p\u00e5 os selv, hinanden og vores ophav.<\/em><\/p>\n\n\n\n

I min afgangsopgave fra designskolen unders\u00f8gte jeg, hvordan der kan opleves liv i den d\u00f8de materie. Her var jeg omkring mange kunstnere som blandt andet Michelangelo og Rodin der i nogle af deres skulpturer arbejder med det formede overfor det uformede i marmoren. Skulpt\u00f8ren Hein Heinsen siger: “Nuancerne er en slags hud i materien, der g\u00f8r at vi kan blive ved med at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l. Nuancerne er den \u00e5ndelige side ved det materielle.” Der er Lucian Freuds vidunderlige portr\u00e6tmalerier, hvor huden afbilledes s\u00e5 levende. Louise Bourgeois celler. Jeg har ogs\u00e5 v\u00e6ret optaget af John Olsen, der arbejdede t\u00e6t p\u00e5 naturen og ogs\u00e5 inddragede sig selv som natur i sine v\u00e6rker \u2013 v\u00e6rk og kunstner smelter n\u00e6sten sammen hos ham i hans svedetegninger. Han havde en st\u00e6rk fornemmelse af naturen omkring ham og i sig selv, tror jeg.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Du er optaget af den skrevne og fortalte poesi. Er poesi et gennemg\u00e5ende tema i dit arbejde, og hvis det er, hvad forst\u00e5r du ved poesi? Er det f.eks. noget der har med hverdag og rutine at g\u00f8re.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I kristendommen sker syndefaldet, hvor mennesket bliver adskilt fra paradis og den umiddelbare naturtilstand og f\u00e5r bevidstheden om godt og ondt. Der sker en splittelse af mennesket. For mig er poesien et opr\u00f8r imod den splittelse vi kan opleve – den er til for at tr\u00f8ste, samle og hele for en tid. Poesien, kan for mig v\u00e6re i det tavse og i det talende. Sproget har med f\u00e6llesskabet at g\u00f8re og den sproglige poesi kan f\u00e5 en til at f\u00f8le sig som en del af noget f\u00e6lles. For mig er det tavse billede ogs\u00e5 vigtigt \u2013 det appellerer til synet men ogs\u00e5 til det ordl\u00f8se. For mig kan der v\u00e6re meget poesi og tr\u00f8st at finde i den sprogl\u00f8se natur. Billedet knytter sig her ofte mere til den enkeltes stemninger end det f\u00e6lles, kan jeg personligt opleve.<\/em><\/em><\/p>\n\n\n\n

For mig opst\u00e5r poesi n\u00e5r noget splittet samles i et hele \u2013 n\u00e5r noget fremtr\u00e6der i en orden for et \u00f8jeblik og man ogs\u00e5 f\u00f8ler sig dybt forbundet med noget udenfor en selv. Poesi for mig i mit arbejde sker n\u00e5r et billede samler sig. Der er noget uforudsigeligt i det poetiske \u2013 det lader sig ikke tvinge frem. Man m\u00e5 sk\u00e6rpe sine sanser for at opleve det poetiske, <\/em>erfarer<\/em> jeg. Der er et arbejde med hele tiden at forfine de sanser, der kan gribe de \u00f8jeblikke hvor poesien viser sig.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg ser mange historier, myter, fort\u00e6llinger i dit arbejde. Er der ogs\u00e5 samfundsm\u00e6ssige eller samtidige forhold, udfordringer f.eks. klima og natur der optager dig? Har du noget s\u00e6rligt p\u00e5 hjerte med din kunst i den henseende?<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg vil vende tilbage til Hartmut Rosa og hans beskrivelse af hvordan verden kan opleves som fremmed for os. Den er blevet affortryllet som Max Weber siger. Der hvor der kan opst\u00e5 betydning er hvis vi \u00e5bner os over for verden \u2013 der hvor vi ikke vil nyttigg\u00f8re eller beherske den, der kan opst\u00e5 en resonans der forandrer os. Hvis vi lytter er der en kalden p\u00e5 os fra verden.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg mener at huske at <\/em>forfatteren <\/em>Poul Borum engang <\/em>skrev,<\/em> at n\u00e5r vi ser ind i os selv ser vi kun m\u00f8rke. Livet er prim\u00e6rt noget der kommer til os udefra, selvom jeg ogs\u00e5 jeg ogs\u00e5 er optaget af de kr\u00e6fter der findes i mennesket. Nogle af disse tanker er jeg optaget af i mit arbejde.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg har altid v\u00e6ret optaget af kristendommen <\/em>og her synes jeg<\/em> teologen og filosoffen K.E. L\u00f8gstrup har nogle interessante tanker. For det f\u00f8rste er det livet her det handler om for ham. Der er ikke en verdensforskr\u00e6kkelse. Og s\u00e5 er der hans tanker om guds skabelse af verden og mennesket som v\u00e6rende godt \u2013 Gud s\u00e5 at det var godt, st\u00e5r der i en af skabelsesberetningerne. Faldet af mennesket sker fra noget godt \u2013 og det gode skinner stadig igennem i vores tilv\u00e6relse \u2013 men det kommer ikke fra os men fra universet som han siger \u2013 vores ophav.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Der er i dag meget opm\u00e6rksomhed rettet imod hvor \u00f8del\u00e6ggende de monoteistiske religioner her iblandt kristendommen har v\u00e6ret. At kirkens natursyn har pr\u00e6get vores verden og v\u00e6ret medvirkende til den enorme klimakrise vi st\u00e5r i. Naturen har i kirkens mest udbredte fortolkning af bibelen v\u00e6ret noget mennesket skulle herske over og kroppen\/ menneskets natur og kr\u00e6fter var som udgangspunkt noget syndigt der skulle holdes nede. Det er jeg optaget af at sp\u00f8rge ind til – det syn p\u00e5 at naturen skal t\u00f8jles og ikke derimod v\u00e6rds\u00e6ttes som ligev\u00e6rdigt og med v\u00e6rdi i sig selv \u2013 som skabt af noget andet end os selv. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Hvad vil du \u00f8nske beskueren f\u00e5r ud af dine v\u00e6rker?<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg tror der er en l\u00e6ngsel i mine v\u00e6rker. En l\u00e6ngsel efter at blive forbundet med noget udenfor en selv. <\/em>S\u00e5 er der en sp\u00f8rgen ind til, hvordan frihed kan vise sig.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hvad vil du gerne opn\u00e5 med din billedkunst indenfor de n\u00e6ste par \u00e5r?<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

For tiden er jeg optaget af at fors\u00f8ge mig med ord i stedet for jord. At fors\u00f8ge at l\u00e6re at skrive tekster. Jeg er ogs\u00e5 optaget af at illustrere langt mere \u2013 at lave billeder til tekster. <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Interview med Helene Callesen af Nikolaj Callesen, 2023 Du er i den seneste tid begyndt at arbejde mere figurativt, tegne, p\u00e5f\u00f8re maling, give de opst\u00e5ede…<\/p>\n

Continue reading<\/span><\/a><\/div>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-338","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/338","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=338"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/338\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":439,"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/338\/revisions\/439"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/helenecallesen.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=338"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}